Idea-speaker
Lær i naturen

Nemmere bålsteder i naturen

Bare en meget lille, simpel detalje egentlig. Jeg tror mange bymennesker, der eksempelvis lever uden bil, godt kunne tænke sig at komme mere ud og være aktive i naturen. En nem aktivitet i naturen, som mange kan forholde sig til, er at tænde et bål og lave mad over åben ild. Jeg har selv benyttet mig af flere af DKs dejlige bålsteder, men det er virkelig besværligt selv at slæbe færdigkløvet brænde med ud i naturen, når man ikke har bil. Derfor er mit forslag ganske enkelt, at der måske kunne være flere offentlige bålsteder med mulighed for køb at kløvede brændekævler. Den ordning, der er på landeveje, hvor små private grøntavlere sælger frugt, bær og grønt ude ved vejen ved ubemandede boder med selvbetjening/-betaling fungerer vistnok udemærket, så vidt jeg ved. Og jeg tænker, at det koncept vel godt kunne kopieres til nogle udvalgte bålpladser. Jeg tror, at det kunne få endnu flere danskere ud i det grønne med gang i (staniol)gryderne over åben ild.

Kommentarer (0)

Der er lukket for kommentarer