Idea-speaker
Livskvalitet

nøgen vandreture

Mulighed for at vandre nøgen i naturområder, måske hedearealer eller skove med arealmæssige udfordringer (højdestigning, svært terræn)
Enten en planlagt rute af forskellig længde og udfordring, eller et hel areal (en landtange eller ø/halvø)
I sommeråret ville det være en skøn nyskabelse at kunne tage en vandretur uden tøj. Enten som en arrangeret event eller en længere varende periode, hvor ruten eller området er åbent for nøgne vandrere.
Det skal skiltes eller bekendtgøres, så ingen påklædte føler sig stødt. Nøgenheden skal være et tilbud, ikke et krav.
I andre lande, eks. Tyskland, er der allerede denne mulighed.
Tyske og hollandske turister gæster i forvejen Danmark og i de lande er nøgen kultur langt mere udbredt end her, og vi vil kunne tiltrække turister med tilbudet.
Det giver god mening at færdes nøgen i naturen, man sanser mere temperatur og omgivelser måske, og føler sig absolut sat fri!
En varm sommerdag vil det virke indlysende.

Carsten Michael Pedersen

Kommentarer (13)

13.02.2013 : Jens Rasmussen

En glimrende idé, som jeg godt kan støtte. Friluftsrådet er også positivt indstillet.


14.02.2013 : Gitte og Jørgen

Tilbage til naturen!
Det ville bestemt være en mulighed vi ville benytte os af, meget gerne kombineret med en primitiv lejrplads med mulighed for lidt bålmad og overnatning.


14.02.2013 : Uffe Jakobsen

Alletiders idé. Det må klart være i naturstyrelsens ånd med naturvandrere, som på den måde i højere grad ønsker at sanse naturen med respekt for den sanselige oplevelse på naturens egne præmisser.


22.02.2013 : Kim Bindesbøll Andersen

Lyder som en fantastisk ide, som jeg nemt kunne forestille mig at benytte mig af. Måske det kunne gøres mest simpelt ved at retten til at være nøgen udvides fra at gælde på stranden til også at gælde i naturområder uden for bebygget område. Lidt i stil med retten til at slå telt op og overnatte frit i skoven (kendt som "alle-mands-retten" i Sverige og Norge).


01.03.2013 : Troels Jørgensen

Vi har jo de nye naturserservater, ville det ikke være oplagte områder til at vandre i uden tøj? Skiltning året rundt, at der visse dage om året kan vandres, indtage et måltid, eller snuppe en lur helt og aldeles i et med naturen, uden tøj. sidestille os lidt med alle de andre skabninger der ude.


01.03.2013 : Peter Jensen

Rigtig god ide. Går selv en tur et par gange hver sæson. Som regel meget tidligt om morgenen og på hverdage uden for ferien, så man ikke risikerer at møde nogen, som føler sig stødt.
Har desværre ikke haft mulighed for at deltage på de ture, som har været arrangeret. Har overvejet et par gange, at tage til Harzen og gå en tur på deres rute.
Så rigtig god ide, som jeg ville benytte mig af.


01.03.2013 : Søren Jensen

I Nordjylland kan jeg se muligheder for nøgen naturvandring i området omrking Tversted/Skiveren.


02.03.2013 : kurt s

en supe ide i arbejder med der


23.03.2013 : Anonym

Det ville sikkert være en god ide direkte at forbyde påklædning i nogle områder, således at vi mennesker kommer der på naturens egne betingelser.


23.03.2013 : Jørgen

Dyrehaven ved København ville være et helt oplagt sted for nøgen vandring, og et forbud mod at være påklædt, kombineret med at man kunne købe sig en påklædningtilladelse for nogle hundrede kroner, så turisterne får mulighed for at tage på fotosafari, uden at komme så langt væk, at de går glip af den lille havfrue.


28.03.2013 : Anonym

Super god idé. Jeg er naturist og går sommetider en tur i Molsbjerge, hvor jeg går nøgen. Det ville være dejligt at kunne gå uden at skulle frygte at forarge andre. Lad os endelig få nogle områder der byder på andet en strand, for os der holder af naturen og den nøgene livsstil.


05.04.2013 : Jørn B. Jensen

Rigtig god ide. der må være mange og lange stier i det vestjyske, som kan bruges til naturlig vandring. Kan man lave en aftale med militæret omkring Kallesmærsk Hede ? Der generer man jo ikke andre. Har selv brugt området ved Blåbjerg og Houstrup udenfor højsæsonen. Børsmose er også en mulighed. Er det noget, der kan nås i år? Har vel også en turistmæssig værdi. Kan varmt anbefale, at man prøver - huden er et stort sanseorgan, hvadenten man vinterbader eller sommervandrer. Skyd det igang og lur mig om ikke der bliver en god opbakning. Inddrag gerne Danske Naturister.


17.04.2013 : Christian

Super idé. Jeg har igennem en årrække gået og løbet ture i Gludsted plantage på tidspunkter, hvor risikoen for at møde andre er minimal. Vil nødig forskrække eller støde nogen.


Der er lukket for kommentarer