Idea-speaker
Iværksætteri

Oplev det naturlige nattemørke - uden lysforurening

Roen og stilheden venter på os i overgangen mellem lys og mørke, under stjernehimlen og i daggryets spæde lys i et rum, der udfordrer alle sanser og skaber nærvær og intensitet i samværet. I mørket kan vi opleve de natteaktive dyr, årstidernes karakteristika og bevidstheden om, at vi alle er del af noget større.
Projektet vil involvere deltagerne i arbejdet med at bevare, beskytte og frede steder, hvor også kommende generationer kan opleve det naturlige mørke uforstyrret af byens lys, I lande som Canada, Ungarn, England og USA har man oprettet områder, såkaldte "Dark Sky Parks", til bevarelse af nattemørket.
Projektet går ud på at oprette Danmarks første Dark Sky Park, hvor turister og indfødte kan få en ægte og sanselig oplevelse, der udfordrer deltagernes forhold til mørket og holdning til miljø, social ansvarlighed og engagement i samfundet.
En dansk Dark Sky Park kan tiltrække turister og skabe nye arbejdspladser uden for sæsonen i Vadehavsområdet, Thy eller Vestsjælland.

Kommentarer (2)

08.02.2013 : Anonym

Jeg tror ikke på ideen. Vi havde allerede et sådant sted, der var beskyttet med statslige regler og planer. Så kom Vestas, og stilheden i Østerild var ødelagt


13.02.2013 : Anonym

Ja og netop derfor har vi brug for at værne om de sidste steder, hvor vi kan nyde stjernehimlen uden at blive forstyrret af lysforurening.


Der er lukket for kommentarer