Idea-speaker
Tæt på alle

Tarok-sti

Travhesten Tarok, som er født og opvokset på Hagenshøj nord for Skive, er alle tiders mest berømte danske travhest. Tarok blev i sin korte karriere fulgt af et ekstraordinært stort publikum og fik benævnelsen ”Dannebrog på fire ben”. Tarok døde – alt for tidligt – 30. januar 1981 og blev begravet ved gravhøjen ”Hagenshøj”, som har givet navn til ejendommen, hvor Tarok boede. I oktober 2013 får en helt ny film om Tarok – ”Grib drømmen mens du kan” – præmiere.

Det er ønsket at etablere en vandrerute, som fører publikum forbi nogle lokaliteter med tilknytning til Tarok og den kommende film om hesten.

Ideen er at trække unge som gamle ud i naturen i det utroligt smukkke kuperede terræn ved Limfjorden - som bl.a. byder på fantastiske udsigter og sjældne orkideer - ved at krydre naturoplevelsen med muligheden for at se gravhøjen, hvor Tarok er begravet samt Taroks stald og mark. Der vil undervejs på turen være information om Tarok og områdets natur og landskab.

Kommentarer (1)

30.12.2013 : Inger Lise Hille

En fantastisk god idé, som jeg støtter 100%. Ville give os gamle Tarok-fans en chance for at dvæle i de smukke omgivelser, hvor Tarok levede sit succesfulde, men alt for korte liv!


Der er lukket for kommentarer