Idea-speaker
Livskvalitet
Byens grønne pausested i hjertet af Nørrebro

Byens grønne pausested i hjertet af Nørrebro

Etablering af en have til pause og restitution i hverdagen. ”Den grønne oase” er åben døgnet rundt og gratis at besøge. Haven udvikles på legepladsen HTØ i sammenhæng med Verdenshaven; en fælles grønsagshave. Park og kirkehave er nærmeste naboer.
Haven skal fungere som demonstrationshave, til inspiration for udvikling af grønne og afstressende by-haverum, og indrettes efter ”best practice” fra forskningsbaserede terapihaver for stressramte. Haven vil styrke borgernes sundhed og livskvalitet.
I haven får børn og voksne mulighed for at tage en pause fra hverdagens stress og jag. Havens indretning stimulerer den besøgende til at finde ro, hvile og afslapning. Haven er en tryg afgrænset og fredfyldt grøn oase, hvor besøgende mødes af positive sanseindtryk i form af vild natur, skønhed og stor artsrigdom på alle årstider og med mange små haverum, til hvile og eftertanke. En mosbegroet sten under stort kraftfuldt træ, vilde blomster og rislende vand..

Tina Jensen i samarbejde med personale og frivillige på legepladsen HTØ - m. fl.

Kommentarer (21)

02.09.2013 : Lena Boel

Jeg støtter ideen, da jeg kan se, hvor meget de allerede har gjort for at realisere ideen


05.09.2013 : Erik

det lyder rigtig dejligt :-)
vi mangler grønne områder på Nørrebro - og steder som dette, hvor man kan stresse af.


05.09.2013 : Olga Nielsen

En helt fantastisk tankegang! Bare kunne det også lade sig gøre på mange andre steder i KBH.


05.09.2013 : iryna klixbull

Projektet er bæredygtigt på flere end en måde: det forbedrer det lokale miljø, det giver folk en mulighed for at samles og laver noget sammen, og sidst men ikke mindst giver det en mulighed for at dyrke grøntsager, blomster og lignende, der betyder en økonomisk fordel fro de lokale mennesker.


08.09.2013 : Margit

god terapi i naturen, en have eller havearbejde.
Luge lidt i højbedene, give omsorg til afgrøderne.
Eller tage den store tur og rive brændenælder og skvalderkål op (det grønne kan gå til pesto, suppe osv).
- eller bare sidde i en krog for sig selv og glo på at noget gror
- eller samles om en kande kaffe og hygge på en træstamme.

Det kommer helt an på sindsstemningen - og med Verdenshavens placering, er der endda mulighed for at lave have-/urteting sammen med børn, et samvær som kan have sine helt egne kvaliteter, for begge parter.
Efter lyst kan projektet opfylde rigtig mange behov.
Alene det at lave noget andet i fri luft, end det man plejer - det er godt.
Det kan sagtens lade sig gøre i forbindelse med byens små grønne oaser, så nærhedsprincippet er bare en god idé. Fordi mennesker med depression, udbrændthed, krise, stress-sygemeldte, ofte har svært ved at overskue en længere udflugt til en rigtig skov. Rigtig mange byboere har ikke adgang til en have, som man gerne må gøre noget i.

Kunne nævne 1000'vis af flere fordele - dette projekt skal bare have så mange 'synes om' at det ikke kan undgå at vinde, de 50.000 kr. vil ikke kunne placeres bedre!


09.09.2013 : Kaare

Super....


10.09.2013 : syrikat

Ideen er supeflot! Vi har virkelig brug for mere grøn på Nørrebro! Og dette projekt tilbyder mange forskellige ideer, så man kan finde noget lige precis for sit eget behov. Det er "all inclusive" grøn pakke ;)


10.09.2013 : Kathrine Ortega

Helt vidunderlig idebeskrivelse et godt sted i byrummets hjerte- Make et real


11.09.2013 : Dzena Secic

Et spændende projekt som gavner alle: mennesker,naturen,byen 😊 Jeg støtter ideen 100%.


12.09.2013 : Lone Sommer

Når man ved hvor stor en betydning naturen har for menneskets trivsel og velvære kan man kun støtte tiltag der styrker dette. Specielt i et byrum hvor ikke alle befolkningsgrupper har samme mulighed for at opsøge naturen der ligger længere væk fra byrummet.


12.09.2013 : Helle

Jeg synes det er en fantastisk ide, med meget grønt og ejerskab til denne grønne oase.


12.09.2013 : Lillian Lavesson

En utmärkt Ide!
Först när vi upplevt inser vi betydelsen!


13.09.2013 : Iryna Klixbull

Jeg er arkitekten på projektet og vil bare sige tusind tak for alle kommentarer ! Det er dejligt at se så meget opmærksomhed fra jer! Det gør dem der arbejder på projektet meget glade:)))


13.09.2013 : Tina Hvitsted Rose

Trafikstøj, biler, cykler, mennesker overalt. Kan man forestille en bedre modpol til byen end naturens have anlagt med blik for den ro, som alle har brug for. Det kan jeg ikke - en fantastisk ide, som jeg støtter 100 %. Det vil især være en gave til børnene på Nørrebro. Et oplagt sted for børnehaver og skoler at besøge i stil med hvad der findes i Nordsjælland (Krogerupgård, Humlebæk).


13.09.2013 : Jack Schou

I Stockholm (hvor jeg er født og opvoksen) ligger Sinnnenas Trädgård, som har det samme formål som Den grønne Oase, selv om den oprindelig var skabt til de gamle i en tilstødende boligdel. Mulig inspiration til Jeres flotte idé. Mvh Jack Schou


13.09.2013 : Anonym

Det er en fantastisk god ide - vi kan ikke få Grønne oaser nok midt i en trafikeret by.
Maria


13.09.2013 : Anonym

Super projekt - håber det bliver realiseret områder skriger på oaser.


15.09.2013 : Idemager og miljøspsykolog Marie Leer Jørgensen

Det vil være spændende at tage hul på at omsætte forskningen og viden om sundhedsfremmende uderum og haver til virkelighed og ikke mindst til glæde for alle. Ligeledes at opbygge viden om hvordan tingene kan organiseres og fungere i praksis og formidle dette.


16.09.2013 : Erik Holm Sørensen

God, enkel og nyttig ide. Ideen kan givet inspirere til lignende grønne oaser i andre danske byer


16.09.2013 : Marie Kielsgaard

At forbinde børn med naturen er verdens-omspændende trend. Der har lige været en konference i København og Malmø om emnet - se mere på nordicadventure.org


17.09.2013 : iryna klixbull

Tak for tippet, Marie! Conferencen ser meget relevant ud! ;)


Der er lukket for kommentarer