Idea-speaker
Byens frirum
Miljøvenlig vandski & wakeboard i gamle industrihavne

Miljøvenlig vandski & wakeboard i gamle industrihavne

I Dansk Vandski & Wakeboard Forbund har vi en vision om at udvikle vores sport i en grøn og bæredygtig retning. Det skal ske gennem etablering af flere foreninger som udbyder vandski & wakeboard bag et kabeltræk i stedet for bag en båd. Den væsentligste fordel ved et kabeltræk er den nedsatte miljømæssige påvirkning af de naturlige omgivelser. Den elektriske motor som driver kablet har et meget lavt energiforbrug samtidig med en minimal støjproduktion. Dertil giver kablet en mulighed for at benytte vandet i gamle industrihavne til rekreative og ungdomsappellerende aktiviteter. Mange gamle industrihavne er i færd med en proces om at skabe en ny profil som vil trække det pulserende byliv til. Etablering af vandski & wakeboard i disse havne vil bidrage til denne proces ved at tilbyde en frisk, nytænkende og tilskuervenlig aktivitet. Opførslen af Aalborg Cable Park i Østerhavn, Aalborg, er den første af slagsen og den fungerer med stor succes. Vi ønsker flere af denne slags foreninger.

Rasmus Mikkel Søndergaard

Kommentarer (1)

14.08.2013 : mads

Giver i tilskud til opstart eller kun opbakning.


Der er lukket for kommentarer