Idea-speaker
Aktiv borger
Nordsjællands Klatrecenter

Nordsjællands Klatrecenter

Foreninger og grupper mødes og klatrer på tværs af klatrediscipliner – vægklatring, masteklatring, variationer af træklatring og bouldering. Klatreaktiviteterne samles i miljøet omkring Skovskolen, hvor frilufts- og foreningslivet kommer i clinch med uddannelsesmiljøet og skaber nye udviklingmuligheder. Stedets andre faciliteter står til rådighed for brugerne; sheltere og områdets øvrige friluftsmuligheder. Ideen er fostret i samarbejde mellem DGI Nordsjælland, USG Studenteridræt, ungdomsskoler i Hillerød, lokale foreninger og uddannelsesmiljøet på Skovskolen under overskriften ”Nordsjællands Klatrecenter”.

Målet er at udvikle den pædagogiske og rekreative klatrekultur gennem optimale forhold for kurser og alsidig træning for foreninger og grupper i hele regionen og være i samspil med uddannelserne på Skovskolen. Der udvikles en brugermanual og opbygges en brugerforening for faciliteterne. Erfaringerne med de åbne faciliteter og hensynet
til sikkerheden videreformidles bredt.

Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling

Kommentarer (1)

15.04.2013 : Anker Buchholtz

Fed ide...så mangler vi bare en Jysk kopi.


Der er lukket for kommentarer