Idea-speaker
Tæt på alle

Kortet skal vise vej til stilhed og mørke

For mange år siden så jeg et kort over Danmark, der viste de områder, hvor man kunne opleve stilhed. Det gjorde stort indtryk på mig, for der var ikke mange ”stillezoner”. Især støjen fra veje kan høres forbavsende langt væk. Min idé er at udarbejde et opdateret kort, hvor man – kommune for kommune – indtegner områdets mest stille zone. Det kan fx ske med hjælp fra lokale borgere, og kortet kan så lægges på som et ekstra lag på andre kort. Kortet skal desuden vise, hvor i kommunen, der er mest mørke, for ligesom stilhed er også mørke blevet en mangelvare. Mange børn tror fx, at Mælkevejen er noget de voksne har fundet på, lidt på linje med tandfeen og julemanden, og i mange større byer kan man næsten ingen stjerner se. I nogle lande er ”mørkeparker” blevet en succes, for det viser sig, at folk gerne vil ud og opleve en fuld stjernehimmel. Kortet skal derfor vise vej til det lokalområde, hvor der er størst chance for en god mørke-oplevelse.

Kommentarer (0)

Der er lukket for kommentarer