Idea-speaker
Lær i naturen
BØRN SKAL PLANTE DERES EGNE KLIMATRÆER

BØRN SKAL PLANTE DERES EGNE KLIMATRÆER

Børn og unge i Fredensborg skal kunne deltage i dyrkning af egne klimatræer på Naturstyrelsens Planteavlsstation i Humlebæk i et sammenhængende, oplevelsesbaseret undervisningforløb.Klimaplanteskolen kan besøges over 9 år og følger således ikke blot træernes vækst fra frø til træ, men også børnenes egen udvikling gennem et institutions- og skoleliv i Fredensborg Kommune.Fredensborg Naturskole og Naturstyrelsen Nordsjælland vil sammen skabe dette nye gratis tilbud til alle institutioner og skoler i Fredensborg Kommune. Målet med denne enkle og praktiske indsats er grundlæggende at gøre børn og unge til klimabevidste medborgere. Produktion af egne små klimatræer til udplantning på skoler og institutioner skal sikre en langsigtet miljøundervisning, der er en integreret del af institutions- og skolelivet. Planteskolen vil skabe en bevidsthedsundervisning, der er anskuelig og giver alle børn mulighed for at forstå og handle i forhold til klima og miljø, - her og nu.

Skolenivirkeligheden@gmail.com

Kommentarer (2)

27.03.2013 : Anonym

god ide


28.03.2013 : Per Frost Henriksen

Glimrende ide, at børn skal tæt på naturen, helt konkret plante et klimatræ og følge udviklingen. Dejligt at børnene skal være ude, så det hele ikke går op i Ipad-pod-phone.


Der er lukket for kommentarer