Idea-speaker
Livskvalitet

Bred oplysning om fribadning

Jeg foreslår at der afsættes ressourcer til at oplyse bredt og grundigt - såvel til egne borgere som til mulige turister - at vi i Danmark må bade som vi vil på alle offentlige strande. Vi skal have afdramatiseret mulig nøgenhed på strandene og det er et faktum at reglerne i DK idag giver alle mulighed for at bade helt som de har lyst - i burka, i badetøj, i våddragt m.m. eller i ingenting. Ingen skal uoplyst kunne føle sig provokeret af hvordan andre vælger at bade på stranden.
Det skal slås fast i annoncer og oplysningsmateriale at det står enhver frit for at bade som de vil på vores strande og det skal slås fast, at det ikke er rimeligt at føle sig personligt stødt af hvordan andre ser ud - med eller uden tøj.
Vi vil sikre det danske frisind (eller få det genetableret) og vi vil kunne trække en masse turister til fra Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige og mange flere.
Opdeling af vores strande i mange forskellige diktioner er IKKE en farbar vej! Vi skal kunne rumme hinanden!

Kommentarer (5)

22.02.2013 : Kim Bindesbøll Andersen

Overraskende mange tror at det er ulovligt at bade nøgen. Det er ærgeligt både for alle dem der helt er fri for badetøj, men beholder det på alligevel - og for dem, der får en dårlig oplevelse, fordi de tror de er vidne til noget kriminelt, hvis de møder en nøgen person på stranden. Afdramatisering ved hjælp af oplysning vil falde på et tørt sted!


22.02.2013 : Le carlson

Ja! Vi kan rumme hinanden


01.03.2013 : Søren Thomsen

Ja, det er på høje tid, at vi værner om retten til selv at vælge på- eller afklædning og kræve gensidig tolerance og accept.


01.03.2013 : Vibeke

Det skal også oplyses at fordi man er kvinde og bader nøgen og efterfølgende ligger og soler sig på stranden, så er man ikke "offentlig tilgængelig".


01.03.2013 : Troels Jørgensen

Åh frisind, så kom dog tilbage!
Jeg finder det absolut på tide med den brede oplysning, som Kim Øverup her har foreslået.


Der er lukket for kommentarer