Idéstorm er nu lukket – men alle idéerne lever videre
Fra februar 2013 til januar 2014 kunne alle her på Idéstorm komme med idéer, der kunne gøre friluftslivet i Danmark endnu bedre. 350 spændende forslag blev det til. Tak til alle jer, der kom med forslag – og til de 25.000, der kiggede forbi.
Alle 350 forslag ligger fortsat til fri afbenyttelse og inspiration. Så surf endelig rundt! Og på Bloggen kan du se de seks idéer, der blev udvalgt til hver at få 50.000 kr. i startkapital.
En hel del af de 350 forslag kommer også til at indgå i et Idékatalog, der kommer på gaden i slutningen af februar 2014. Idékataloget bliver også en vigtig brik i den friluftspolitik, som miljøminister Ida Auken præsenterer Folketinget for til april i form af en redegørelse til Miljøudvalget. Så selvom Idéstorm nu er lukket, er vi kun lige ved en begyndelse…
Tag de ideer, du synes er bedst og være med til at realisere dem. Så er du med til at skabe et endnu bedre friluftsliv for os alle.
Siden er lukket for nye ideer- Seneste idéer
- Senest kommenterede
- Mest populære
- Mest kommenterede

Gratis udendørs fitness, styrke- og cardio-træning, samt udstrækning til alle.
Hvorfor ikke få ergonomiske træningsmuligheder alle steder ? G-Stalk og E-Stalk (www.gesport.dk) giver mulighed for at alle kan få et aktivt udeliv, både i det indre byrum, strande, parker, skove, skoler, rastepladser m.m. Dette vil give borgerne nogle optimale betingelser, da f.eks. G-Stalk indeholder et stortset fuldt fitness center i et og samme redskab, hvor man frit kan træne hele kroppen med styrketræning på alle niveauer, samt cardio træning alà crossfit og på bedste ergonomiske vis. Borgerne kan træne flere sammen på et redskab, hvilket vil skabe en større socialitet omkring udendørs træning, samt at træning i det fri giver en større livsglæde og er mere sundhedsfremmende. Dette vil være den optimale løsning, når man tænker gratis udendørs træning for alle, på alle tidspunkter af døgnet og året, og det vil være medbærende i at opbygge en ny og inspirerende træningskultur, som kun kan have en afsmittende effekt og skabe opmærksomhed udadtil.
Gyrd Ernstsen

Yxengaard
Yxengaard er et skovprojekt der er centreret omkring opbygningen af en lokalitet i Tornby Klitplantage i Vendsyssel. Lokaliteten blev anvist til rollespilsaktiviteter i 2007 og i 2011 og der blev der lavet en brugsretsaftale imellem Naturstyrelsen - Hjørring Kommune og rollespilsklubben TRoA. Formålet med lokaliteten er, at skabe et re-kreativt område til rollespil, social og faglig læring, ude i naturen. Siden 2007 har området vist sin berettigelse ved, at have facililteret en månedlig rollespilskampagne frem til nu, 2 år med en ugentlig anderledes undervisnings dag for elever med særlige indlæringsvanskeligheder, overnatnings ture for misbrugere i misbrugsbehandling, skoleklasser der laver læringsrollespil, dagtilbud for børn og unge fra kommunal døgninstitution, med sociale vanskeligheder m.fl. Derudover benyttes området af skovens øvrige gæster, som re-kreativt område. Kodeordene for projektet er leg og læring og naturformidling er implicit en del af denne formidling.
Claus Gajhede


Bording MTB Four Cross bane (kontakt os og hør mere)
Hej Alle sammen. Vi har fået denne super gode idé til Bording by for nogle år siden. Vi har kæmpet lige siden, og har endelig fået et ja fra kommunen efter tonsvis af oplæg, møder, stædighed, opbakning og hårdt arbejde. Vi mangler det endelige go, så vi er klar til at påbegynde anlægsfasen. Alt finansielt er på frivilligt basis, derfor kunne være meget behjælpeligt med hjælpende økonomisk hånd, til at sparke projektet ordentlig i gang. I kan bl.a. læse om vores projekt på forsiden af Ikast Avis: http://aoib.dk/artikel/bording-f%C3%A5r-unik-mountainbike-bane Vi har også et oplæg Uddrag fra avisen: Bording får unik mountainbike-bane Til maj står to kilometer lang forhindringsbane klar ved arealet bag rideskolen og fodboldanlægget. Kuperet terræn, fantasifulde sving, store jordvolde med træstammer og bakker på op til ti meter. Cykelfolket i Bording og omegn kan se frem til fart, spænding og udfordringer, når byens kommende mountainbike-bane ser dagens lys i maj måned.
Christian Morgen Larsen og Jacob Thomsen

FRISK I NATUREN. Friluftsliv til gavn for psykisk syge beboeres fysiske og mentale sundhed.
Frisk i Naturen er et 3 årigt pilotprojekt forankret på bostedet Mariested, 9300 Sæby. Pilotprojektet vil indsamle ny dansk viden og erfaring med naturoplevelser for 44 psykisk syge beboere på Mariested. Frisk i Naturen tager udgangspunkt i nordamerikansk erfaring gemme ca. 20 år med anvendelse af natur inden for psykiatrien. I Danmark er der mærkelig nok ikke særlig megen erfaring inden for feltet. Natur er gratis og bivirkningsfrit. Projektet vil tage afsæt i disse 2 udsagn. Projektet vil udforske hvilke naturtilbud der virker bedst til forskellige psykiske diagnoser. Projektets mål er at skabe forbedret livskvalitet for beboerne. Der er via naturtilbud noget godt og positivt at stå op til. Budgettet for de 3 år er kr. 1.439.000. Heraf er så stor en del i hus at projektet er startet op 1/4 2013. Et evt. beløb fra Idestorm vil være kærkommet. Det skal gå til formidlingsmatriale om projektet.
Erik Holm Sørensen


Byens grønne pausested i hjertet af Nørrebro
Etablering af en have til pause og restitution i hverdagen. ”Den grønne oase” er åben døgnet rundt og gratis at besøge. Haven udvikles på legepladsen HTØ i sammenhæng med Verdenshaven; en fælles grønsagshave. Park og kirkehave er nærmeste naboer. Haven skal fungere som demonstrationshave, til inspiration for udvikling af grønne og afstressende by-haverum, og indrettes efter ”best practice” fra forskningsbaserede terapihaver for stressramte. Haven vil styrke borgernes sundhed og livskvalitet. I haven får børn og voksne mulighed for at tage en pause fra hverdagens stress og jag. Havens indretning stimulerer den besøgende til at finde ro, hvile og afslapning. Haven er en tryg afgrænset og fredfyldt grøn oase, hvor besøgende mødes af positive sanseindtryk i form af vild natur, skønhed og stor artsrigdom på alle årstider og med mange små haverum, til hvile og eftertanke. En mosbegroet sten under stort kraftfuldt træ, vilde blomster og rislende vand..
Tina Jensen i samarbejde med personale og frivillige på legepladsen HTØ - m. fl.

Bred oplysning om fribadning
Jeg foreslår at der afsættes ressourcer til at oplyse bredt og grundigt - såvel til egne borgere som til mulige turister - at vi i Danmark må bade som vi vil på alle offentlige strande. Vi skal have afdramatiseret mulig nøgenhed på strandene og det er et faktum at reglerne i DK idag giver alle mulighed for at bade helt som de har lyst - i burka, i badetøj, i våddragt m.m. eller i ingenting. Ingen skal uoplyst kunne føle sig provokeret af hvordan andre vælger at bade på stranden. Det skal slås fast i annoncer og oplysningsmateriale at det står enhver frit for at bade som de vil på vores strande og det skal slås fast, at det ikke er rimeligt at føle sig personligt stødt af hvordan andre ser ud - med eller uden tøj. Vi vil sikre det danske frisind (eller få det genetableret) og vi vil kunne trække en masse turister til fra Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige og mange flere. Opdeling af vores strande i mange forskellige diktioner er IKKE en farbar vej! Vi skal kunne rumme hinanden!
Kim Øverup

nøgen vandreture
Mulighed for at vandre nøgen i naturområder, måske hedearealer eller skove med arealmæssige udfordringer (højdestigning, svært terræn) Enten en planlagt rute af forskellig længde og udfordring, eller et hel areal (en landtange eller ø/halvø) I sommeråret ville det være en skøn nyskabelse at kunne tage en vandretur uden tøj. Enten som en arrangeret event eller en længere varende periode, hvor ruten eller området er åbent for nøgne vandrere. Det skal skiltes eller bekendtgøres, så ingen påklædte føler sig stødt. Nøgenheden skal være et tilbud, ikke et krav. I andre lande, eks. Tyskland, er der allerede denne mulighed. Tyske og hollandske turister gæster i forvejen Danmark og i de lande er nøgen kultur langt mere udbredt end her, og vi vil kunne tiltrække turister med tilbudet. Det giver god mening at færdes nøgen i naturen, man sanser mere temperatur og omgivelser måske, og føler sig absolut sat fri! En varm sommerdag vil det virke indlysende.
Carsten Michael Pedersen


Miljøminister - gå efter 25 milliarder mere fra hestesektoren!
Hestesektoren (200.000 heste, 170.000 ryttere samt afledte aktiviteter) omsætter for små 25 mia. kr om året og giver arbejde til 21.000 fuldtidsbeskæftigede - men potientialet er langt større! Begrænsningerne ligger i manglende adgang til ridning i naturen. I Nordsjælland, masser af statsskov, masser af heste. I størsteparten af resten af kongeriget, masser af privatskov og storlandbrug, få heste. Gør noget ved Naturbeskyttelseslovens adgangsregler til glæde for flere ryttere og til gavn for samfundet, som vil få: bedre friluftsliv for flere ryttere, rideturisme, udbredelse af hestesteder (privatstalde, rideskoler, tur- og turistridning, handicapridning, hesteevents m.m.) samt afledt virksomhed (dyrlæger, beslagsmede, byggeri og inventar, foderproduktion og -salg, maskinstation og hesteudstyrsforretninger, turismeindtægter, eksportsalg m.m.). Ikke mindst i yderområder kan det bidrage til tilflytning! Hestesektoren kan løfte meget , hvis blot der skabes de rigtige rammer.
Jan Kretzschmer


Fishing Zealand
FZ handler om at forbedre vandmiljøet og fiskemulighederne med stang og snøre på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle lystfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv.Benyttelse og beskyttelse skal balanceres. Involvering af frivillige i arbejdet med at forbedre naturen, fremme lystfiskeriet og sikre en bæredygtig forvaltning, er også et bærende element. Kommunerne skal arbejde for bedre natur for at skabe et bæredygtigt fiskeri. Erhvervslivet og lokalbefolkningerne skal involveres i at udvikle nye oplevelsesbaserede økonomier med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere og deres familier. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser. FZ skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag, der støtter op om de naturoplevelser, der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.