Tæt på alle
Alle både på landet og i byen skal have friluftslivet tæt på.
Vi skal alle have let adgang til friluftsliv, oplevelser, motion og grønne øjeblikke.
- Seneste idéer
- Senest kommenterede
- Mest populære
- Mest kommenterede

Gratis udendørs fitness, styrke- og cardio-træning, samt udstrækning til alle.
Hvorfor ikke få ergonomiske træningsmuligheder alle steder ? G-Stalk og E-Stalk (www.gesport.dk) giver mulighed for at alle kan få et aktivt udeliv, både i det indre byrum, strande, parker, skove, skoler, rastepladser m.m. Dette vil give borgerne nogle optimale betingelser, da f.eks. G-Stalk indeholder et stortset fuldt fitness center i et og samme redskab, hvor man frit kan træne hele kroppen med styrketræning på alle niveauer, samt cardio træning alà crossfit og på bedste ergonomiske vis. Borgerne kan træne flere sammen på et redskab, hvilket vil skabe en større socialitet omkring udendørs træning, samt at træning i det fri giver en større livsglæde og er mere sundhedsfremmende. Dette vil være den optimale løsning, når man tænker gratis udendørs træning for alle, på alle tidspunkter af døgnet og året, og det vil være medbærende i at opbygge en ny og inspirerende træningskultur, som kun kan have en afsmittende effekt og skabe opmærksomhed udadtil.
Gyrd Ernstsen


Fishing Zealand
FZ handler om at forbedre vandmiljøet og fiskemulighederne med stang og snøre på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle lystfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv.Benyttelse og beskyttelse skal balanceres. Involvering af frivillige i arbejdet med at forbedre naturen, fremme lystfiskeriet og sikre en bæredygtig forvaltning, er også et bærende element. Kommunerne skal arbejde for bedre natur for at skabe et bæredygtigt fiskeri. Erhvervslivet og lokalbefolkningerne skal involveres i at udvikle nye oplevelsesbaserede økonomier med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere og deres familier. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser. FZ skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag, der støtter op om de naturoplevelser, der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.
Kaare Manniche Ebert


Tillad vildsvinet i Danmark
Hvis regeringen tillod vildsvinet at genindvandre - hvilket det i årtier har forsøgt - og dermed lod naturen gå sin gang, så ville Danmark blive beriget på mange måder. Vi har i Danmark meget lidt natur ift. både vores naboer Sverige og Tyskland, og EU-gennemsnittet. Når naturen så endelig forsøger at brede sig, så slår vi ned på den, og hindrer den. Danmark er måske det land i Europa med mindst vild natur, og det burde der gøres noget ved. Naturen ville blive mere naturlig og byde på mange flere oplevelser for alle danskere med vildsvin. Derudover er vildsvin en nøgleart, der udøver en vigtig og i Danmark manglende rolle i naturen som naturplejer. Vildsvin er i øvrigt ufarlige for mennesker, såfremt de ikke anskydes, påkøres eller deres unger ikke antastes. Når regeringen har taget så vel imod ulven - både fordi den er fredet qua internationale konventioner, og fordi den beriger naturen - så burde vildsvinet også få samme positive velkomst, uden hensyn til landbrugsinteresser.
Jonathan Szpirt


Ren kystlinje
I enhver havn, især de mindre og fritidshavne burde der være primitiv overnatning for kajakroere for 25,- kr. med tilgang til toilet og drikkevand. Et shelter er jo en dejlig luksus, som for eksempel ved Sandvig havn og Sortsø fritidshavn (Sydsjælland), men en lille græsplane ved havnen er allerede tilstrækkeligt. Toiletter ved kyst strækningen, som vi jo har mange nydelige, flotte og attraktive kilometer af i dejlige Danmark, både til at færdes på samt paddles langs med, vil være med til at fremme det "rene" friluftsliv i den grad :) Begge dele skal være synlige på ud i naturens kort. Rene kyster! Marlon Cramers.
Marlon Cramers

Luk landskabet op!
Adgang til kyster og skove er sikret gennem planlægning. Nu må turen komme til agerlandet. Landbruget kan sagtens kombineres med friluftsliv. Randzoneloven giver gode muligheder, men det kræver et arbejde med kortlægning af randzonernes tilgængelighed, inddragelse af lodsejere, og udvikling af stisystemer, hvis forløb langs vandløbene kan lettes gennem opførelse af broer, der kan føre stierne uden om områder, der er svære at passere af den ene eller anden grund. Langs vandløbene opleves landskabet og naturen ’i dybden’. Men lige så vigtigt er det at kunne nyde det overblik over kulturlandskabet, der kan fås ved at færdes langs vandskellene mellem åerne, hvor bl.a. vores gravhøje er placerede. Højt beliggende vandrestier er populære, og kan blive attraktive skispor i snedækkede vintre. Et netværk af naturstier og udsigtsstier vil kunne skabe arbejdspladser, også for et landbrugserhverv, der skal leve af meget andet end at levere råstoffer til fødevareindustrien.
Jesper Brandt og Stig Roar Svenningsen

Hesteparadis på Langeland.
Der er er skønt på langeland men de fleste steder må man ikke komme med sin hest. Skovene og stierne er lukkede selvom om oplevelserne på hesteryg er rigtig mange. Fakta: Langeland har DK anden største folkeskole langeland bugner med turrister om sommeren Langeland har fantastiske naturområder. Hvis der blev åbnet op for ridemuligheder på langeland: Ville det være attraktivt at åbne nye rideskoler på øen og derved også skabe et godt hestemiljø og tiltag for ungdommen på øen. Der er kun en lille rideskole, Lark, tilbage på øen. Ville få små hø-hoteller til at blomstre op som tilbud til turrister om overnatning. Ville give turrister lyst til at tage på hesteferie Ville give arbejdspladser og liv til øen Bekymring: en af de største bekymringer er at stierne vil blive ødelagt af hestehove. Det vil kun være de steder med mest trafik. I forhold til hvad man vinder - så er det utroligt lidt man taber. Mvh Ditte Madsen
Ditte Madsen

Tæt på marsvin i Lillebælt
Vor mindste hval, marsvinet, opleves tæt på i Lillebælt. Førhen jagede Middelfarts marsvinjægere marsvin og fangede op til 1000 dyr på en sæson. Marsvinet blev fredet i 1967, og er med i Miljøministeriets naturkanon. Middelfart rummer to store fortællinger: nutidens levende marsvin og fortidens organiserede jagt. Marsvinet er truet af bl.a. drukning i fiskegarn og forurening. Et europæisk beskyttelsesarbejde er indledt. Danmark deltager aktivt. I dette regi er skabt en international marsvindag hvert år i maj. I Middelfart er netop for første gang på initiativ af Marsvinslauget indledt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, museum og laug om en marsvindag i sampil med den internationale dag. Dagen skal indeholde både oplysning og underholdning, og er begyndelsen på en tradition. Målgruppe er kommunens borgere og turister - især børnefamilier. Marsvindagen understøtter og udvikler folkelige og kommercielle aktiviteter omkring marsvin og Lillebælt.
Peter Storm, Marsvinslauget i Middelfart

Haver til Maver i den gamle køkkenhave i Bernstoffsparken
Vi er nogle stykker, der gerne vil lave Haver til Maver i en af Nordeuropas ældste og mest traditionsrige køkkenhaver: Den i Bernstoffsparken (som desværre er græs nu, plus lidt drivhuse og frugttræer). Vi er Signe Wenneberg (forfatter og græsrod) og Søren Ejlersen (Aarstiderne) og en flok frivillige. Vi vil gerne i gang allerede her i marts 2013. Vi har lokal goodwill. Der er skolebørn nok i omegnen - og i København - at sende ud i børnekøkkenhaverne, som ville kunne give børnene motion, sjov og en ide om, at mad ikke gror i supermarkeder. Søren Ejlersen kommer med hele Haver til Maver-konceptet fra Krogerup/Aarstiderne, hvor Haver til Maver har sin sejrsgang - alle børn på de kanter har på et eller andet tidspunkt i deres skoletid haft deres gang i skolehaverne på Krogerup. Vi synes, at endnu flere børn skal lære om natur, træer, jordforbindelse, krible-krable, biodiversitet, magi, frø, mirakler, motion, fotosynteser, kompost, biodynamik, økologi og lilla gulerødder.
Signe Wenneberg & Søren Ejlersen


Adgang til markveje som netværk til hele Danmark.
Det er sundt og kulturhistorisk hvis alle igen får adgang til markveje. Og måske høstede marker . Ligesom vi bliver inviteret til Slip koen løs dag. Landbruget kan måske genskabe noget af deres tabte good will i befolkningen ved at være mere åbne, og søge naboer før de pløjer de grønne striber væk. Jeg bor på landet og de dyrkede områder bliver stadig mere altomfattende. Det vil klæde område om børn og familier kunne færdes trygt og i kultur landskabet. Skolerne har også brug for trafikfri ruter til de årlige løb ad lokale stier. På landet har vi landeveje, men ingen grønne områder - PARADOKS idet markveje med mulighed for at bevæge sig sikkert pløjes væk.