Byens frirum
Vi skal skabe spændende og attraktive byer, hvor der er plads til friluftsliv.
Vi skal gøre byrummet til et aktivt rum, der inviterer til udfoldelse og oplevelser der, hvor man er til daglig.
- Seneste idéer
- Senest kommenterede
- Mest populære
- Mest kommenterede
Streetbane i byens grønne korridor
I samarbejde mellem Skjern Udviklingsforum, en kommuneskole, et fritidscenter og en skaterklub, skabes sammenhæng mellem streetaktiviteter og grønne områder. De unge skatere har kontakt udvikingforum, med henblik på at skabe en fælles streetbane, i tæt tilknytning til et stort grønt område, med legeplads, plejehjem og handicapinstitution. Der skabes en spændende bane integreret i byens "grønne rum" og integreret med Parkour, streetbasket og anden street aktivtet. Banen vil ligge lidt væk fra bymidten og gøre det mere sikkert for alle parter. Derudover vilde unge selv skal projektere faciliteterne i samarbejde med kommunen og Udviklingsforum. De unge ønsker at banen kan skabe glæde for ældre på plejehjem og borgere i handicapboliger, som kan nyde synet af de aktive. Banen kananvendes af skolen til streetidræt som kan styrke idrætstimerne, samt for fritidscentrets unge. Finansiering af projektet sker i samspil mellem kommune, fonde og private arrangementer bl.a. et streetarrangement
Skjern Udviklingsforum
Miljøvenlig vandski & wakeboard i gamle industrihavne
I Dansk Vandski & Wakeboard Forbund har vi en vision om at udvikle vores sport i en grøn og bæredygtig retning. Det skal ske gennem etablering af flere foreninger som udbyder vandski & wakeboard bag et kabeltræk i stedet for bag en båd. Den væsentligste fordel ved et kabeltræk er den nedsatte miljømæssige påvirkning af de naturlige omgivelser. Den elektriske motor som driver kablet har et meget lavt energiforbrug samtidig med en minimal støjproduktion. Dertil giver kablet en mulighed for at benytte vandet i gamle industrihavne til rekreative og ungdomsappellerende aktiviteter. Mange gamle industrihavne er i færd med en proces om at skabe en ny profil som vil trække det pulserende byliv til. Etablering af vandski & wakeboard i disse havne vil bidrage til denne proces ved at tilbyde en frisk, nytænkende og tilskuervenlig aktivitet. Opførslen af Aalborg Cable Park i Østerhavn, Aalborg, er den første af slagsen og den fungerer med stor succes. Vi ønsker flere af denne slags foreninger.
Rasmus Mikkel Søndergaard
Havnemiljø og fiskeri - Esbjerg
Hej Naturstyrelsen. Jeg er lystfisker i Esbjerg. Vi har en meget stor havn uden nogen steder hvor det er velegnet at fiske. Der er dog et område yderst ved 6. bassin hvor der hver sommer står en del og fisker både sild og makrel. Problemet er dog at dette fiskeri forgår henover en betonmur med en højde på ca 1,5 meter hvorfor folk må står på små trappestiger/vraggods. Det er altså kun lokale uden børn der fisker her da det er noget besværligt. Mit forslag er at man for ret få penge kunne lave en forhøjet promenade der løber langs muren så folk kunne fiske fra denne. Jeg er ret sikker på at det vil kunne tiltrække turister da man blot behøver at kigge på sildefiskeriet i Hvide Sande for at få den formodning bekræftet. Her står særligt tyske turister skulder ved skulder og fisker sild. Mig bekendt fanger de ikke makrel i Hvide Sande så potentialet i Esbjerg er ikke mindre. Jeg skal gerne tage et billede når sildene kommer hvis I har behov for dette? MVH Tommy Christensen
Tommy S Christensen
Skoven ind i byen!
Vi ved, at vi skal have naturen tæt på, hvis vi skal bruge den i hverdagen. Derfor skal vi have skoven helt ind i byerne. Plant træer på byggetomter, rejs skov i parcelhusudstykninger og skab netværk af små skovstykker gennem større byer. Byg hemmelige huler i træerne og lav sjove lege- og fitnesspladser. Der bør være noget "have på en nat" over det - så der skal plantes store træer, som kan skabe den rigtige skovstemning fra starten. Der skal være frugtbuske. Og en kyssebænk. Noget krat at gemme sig i. Opret en pulje, hvor borgere kan søge penge til deres skov. Kommunerne opfordres til at bidrage med jord. Skoven behøver ikke være permanent - det skal være muligt at bruge et stykke kommunejord, som på sigt skal udbygges, men som pt. ligger hen som mark eller brak eller byggetomt.
Sara Vergo
ØF - Økologisk Formidlingscenter
Man tager en flydepram og placerer den i havnebassinet i Odense Havn. Herpå bygger man et akvaponisk økologisk væksthus, med fiskebassin i bunden til opdræt af ørreder, og grøntsagsdyrkning i toppen. Planterne lever af den næring der er i fiskeafføringen og fiskene lever af de orm og smådyr, der lever i komposten fra planteavlen. En økologisk symbiose, hvori også bestøvning med humlebier, vind- og solenergi, mm. kan indgå i systemet. Der kan i princippet høstes fisk og grønt året rundt. Tanken er, at den centrale beliggenhed i Odense, vil give folkeskoleelever, mulighed for eskurtion på cykel til formidlingscenteret, der formidler biologiske emner som økologi, stofkredsløb (eks. kulstof og kvælstof), fotosyntese, ovs. Samtidig vil et flydende formidlingscenter i jern og glas, være en turistattraktion midt i Odense by og havn, som er inde i en spændende byudvikling. Der vil antagelig være arbejdspladser til 2-3 formidlere. Et lignende projekt kører med stor succes i New York havn.
Christian Bystrup Hole
Fra privatparceller til parklandskaber
Halvdelen af danskerne bor i enfamiliehus med have. Danskerne elsker deres hus, terrasse og have. Men kunne det tænkes anderledes? Igennem årtier er opsplittede asfalterede baggårde i karrébebyggelser blevet omdannet til grønne oaser. Tiden må nu være kommet til at eksperimentere med byernes største grønne areal, parcelhushaverne. Forestil dig området langs baghavernes skel omdannet til et sammenhængende grønt strøg, med trampesti, måske lidt vand. Her går børn på opdagelse gennem krat, under blomstrende hyld, forbi bærbuske og et gammelt piletræ. Aftenturen en stille sommeraften, duggen gør skoene våde og hov, et pindsvin ruller sig sammen. Mod husene er der nænsomt og varieret afgrænset, så der skabes intime rum for beboerne, hvor grilles og grines. Men måske slås en hurtig snak af med en forbipasserende. Indvendinger til et sådant hæk-gennembrud vil der være nok af. MEN lad os skabe et eksempelprojekt på, at parcelhushaver kan blive til meget mere privat og fælles gavn end i dag.
Søren Præstholm
Søerne som rekreativt område badning, roning og flystfiskeri
Det kunne være fantastisk hvis søerne, som jo i ligger centralt midt i Københavnkunne blive omdannet til et endnu mere dejligt friluftsliv og rekreativt område både for os byboer og for turister i sommerperioden. København som et grønt og aktivt ferie sted. En af søerne f.eks peblingedoseringen kunne være badesø med badebroer. Dertil nogle små omklædningsrum. En anden kunne være med kajak og robåde evt tilladelse til fiskeri . Søpavillionen kunne renoveres og blive brugt som som sommercafé omklædning og båd udlejningsted. Søpavillionen har før i tiden i "gamle dage" været et sted hvor københavnerne fik varm kakao om vinteren efter skøjtning på søerne. Det er sørgeligt at søpavillionen forfalder når man tænker på hvormange københavner der kæmpede for at beholde den da Egon weidekamp ville omdanne den til svømmehal. Ellers skulle man evt rive den ned og lave den svømmehal med forbindelse til søen.
anne dorthe christensen
Urban Green Space in Copenhagen
Copenhagen´s/DK´s environmental ambitions should be reflected/symbolised in it´s urban green space by the number of growing/planted trees in Copenhagen. Although Copenhagen is highlighted by many positive aspects: architecture, water, bikes and friendly people, one vital element that I believe is scarce is the number of planted trees. Some parts of Copenhagen are nearly devoid of trees e.g. Kalvebond brygge. Compare how it is in central Berlin. Therefore I would suggest considering increasing tree planting in Copenhagen to increase the attractive beauty of Cph, contribute to the well being of the city’s population and improve the environment.
Gregory Moore
Childlife Corridors
Definition: A childlife corridor is a safe area of nature connecting children to the school, home, park and community presently separated by human activities (such as roads, development, etc.). By focusing on the most vulnerable citizens on our streets today, the children, this idea explores rethinking the city to be more conducive with the way children navigate the neighbourhood. A child-life corridor consists of a series of interventions in the public realm with a combination of traffic calming techniques, cycle lanes, bioswales and renaturing of the urban framework. These will lead to more opportunities for children to be outside, connect with nature on a daily basis and thereby encourage connectivity to the community and activity. As this will improve the freedom, connectivity and activity of the children, it follows that the health and wellbeing of the community will also improve.